Hvad siger du til musik hvor tågen siver mellem graner, hvor kantareller lyser om kap med solnedgangen, hvor duggen køligt samler sig et sted inde i dit bryst og giver den følelse af længsel, eftertænksomhed og at dubare må ud og langt, langt væk fra byen? Good news: den slags findes og et virkeligt glimrende trip er Ida Bach Jensens “The Gunnar Ekelöf Soundtrack”.
Musikken har, som titlen indikerer, været komponent i en film “Ekelöfs blik” af Claus Bohm om den svenske digter Gunnar Ekelöf (1907-1968), der står som en central skikkelse i moderne nordisk poesi. Filmen er ifølge beskrivelsen “en digterisk rejse hvor Ekelöfs univers fortolkes i en visuel og auditiv meddigtende form.” Men hokus krokus tonerne i fokus:
Seancen indledes med Gunnar Ekelöf himself der laver et lydtjek der ender i et suk. Herefter begynder en sælsom og forunderlig rejse der aldrig rigtigt ender. Meget passende for komponisten slås første tone an på Idas primære instrument: hendes elskede kontrabas. Idas fingerspil tager dig ved hånden og lister I Jer afsted “hinsidan” hvor forskellige dyr begynder at titte frem efterhånden som landskaber og belysninger ændrer sig.
Stemningen er set over en bred kam “nocturne”, altså blå uden at være trist, universet er mystisk og mytisk. De elektroniske og klassiske lag væver sig spindelvævsfint ind og ud og over og under hinanden. Barnet er et ualmindeligt levedygtigt, poetisk og drømmende univers. I enkelte kompositioner skifter dominansen og netop dette gør oplevelsen afvekslende, uforudsigelig og aldrig kedelig. “Tribute to a bumblebee” er et eksempel på den mere lyse og legesyge del pladen. En blomsterstøvet tuba der brumlende beruser sig i pollenbedrageri og ender med at flyve videre lettere forvirret, fortumlet og glad hjem inden skumringen kommer tilbage.
Ganske korte lyd/tekst bidder med Ekelöfs stemme kommer indimellem enkelte af kompositionerne, men det er yderst diskrete bidrag. Det er kendetegnende, at selvom poeten Ekelöf umiddelbart står som centralt element, er han det ikke i traditionel forstand – altså f.eks. set i sammenligning med pladerne med Dan Turell som man, undeskyld hvis jeg støder nogle, kun kan holde ud at høre et begrænset antal gange. Men pladen er noget af det mest poetiske jeglænge har hørt og virker funderet i Ekelöfs tekster og univers (et sted i Sverige). Har jeg lyst til at høre pladen igen. Jada og liggende 8-tal. Har jeg lyst til at læse Ekelöf? Absolut! Har jeg lyst til at skrive selv? Ja, mere end jeg plejer.
For billederne vælter frem. Det er måske meget individuelt hvad pladen fremkalder hos den enkelte lytter. Enkelte vil nok finde den mærkelig, jeg har endnog set den anmeldt som “gyser musik”. Dette synes jeg dog ikke gør pladen helt ret. Bevares, vi taler grangrøn skumring og tågede morgener, men helt nat bliver det altså aldrig i Ida Bach Jensens univers. Det er der ganske enkelt alt for meget skønhed og alt for mange underfundige ildflueglimt til.
Effektmæssigt er ekko og rumklang med til at give indtryk af fjerne landskaber og lyssætninger der skjuler dyr og indsigter. Intet præsenteres direkte (udover humlebien) og kompositionerne er på ingen måde overlæssede. Der er med andre ord rum og balance. Jeg har stor forkærlighed for abstrakte minimale værker. Denne plade bør placere Ida Bach Jensen højt og i min pladesamling rangerer hun fuldt ud på højde med navne som f.eks. Max Richter, Hauschka og Sylvain Chaveau. Men Ida hun er og forbliver helt sin egen der har frembragt noget jeg ikke umiddelbart har fundet derude. Og absolut en komponist vi kan være stolte over og vente os mere af.
Pladen kan mig bekendt endnu ikke fås via kommercielle kanaler, men man kan simpelthen skrive til Ida på hendes website. Hvis du tænker “naaaaaaah, med den beskrivelse så lyder pladen sgu for sær”, så gør mig den tjeneste at falde ned i det baldakin-net Ida Bach Jensen har vævet. Hun har generøst lagt første halvdel af pladen ud på nettet (Myspace), hvor hun også har en personlig profil. Så lav en kop the, slut hovedtelefoner til computeren (pladen klarer sig også gennem en PC højttaler), læg dig ned på mosset og lad nodernes myrer bære dig væk. Ganske gratis. D
enne plade er sær, smu og helstøbtk med alle sine variationer. Den planter billeder og stemninger i hovedet på dig og kan snildt køre i repetition en hel dag – i hvertfald hos undertegnede. Det er mesterlig drømmetrekking uden andre vandrestave, end Ida´s kontrabas-bue, der aldrig undervurderer din evne til at støtte dig til de billeder du og kun du bærer rundt på.
_
Kilder og audio:
http://www.myspace.com/gunnarekelofsoundtrack
http://www.myspace.com/idabachjensen
http://www.idabachjensen.dk
Musikere:
Ida Bach Jensen: Double bass and other sounds.
Lars Andreas Haug: Tuba
Birgit Løkke: Bells and cimbalom
Gunnar Ekelöf: Words and voice
Music and production: Ida Bach Jensen 2009
Om Ida Bach Jensen:
Ida Bach Jensen er uddannet kontrabassist hos Francois Rabbath på Conservatoire Nadia Boulanger i Paris 1995-2000. Hun optræder inden for et bredt musikalsk område som freelance musiker og komponist og har skrevet musik til dans, teater, film, udstillinger og festivals i Danmark og Frankrig. Har optrådt som musiker med Majbritte Ulrikkeholm, Martin Hall, Aud Wilken, Birgit Løkke, Bolette Roed, Anna Bro mfl. Samarbejder ofte med andre skabende kunstnere – især inden for billedkunst og lyrik. Turnerer med musikalsk historiefortælling for børn. Ida Bach Jensen er i sit arbejde med musik optaget af rum og bevægelse.